Tel: +45 31 42 13 24
Email: katrine@zina.dk
SPOTsession: Et starttilbud. Har du lyst til at prøve min undervisning og få et indblik i din stemme og et par gode råd med hjem? I løbet af vores første session, undersøger vi de forskellige områder, som påvirker din stemme og tager en snak om dine forventninger og ønsker. Derefter aftaler vi et evt. videre forløb. Læs mere her og book din første session.
STEMMEsession: Du kan tage enkelte undervisningssessioner eller et længere forløb på enten 3 eller 8 sessioner. Undervisningen kan bl.a. indeholde strubemassage, kropstræning og åndedræts- stemmetræning og tager udgangspunkt i Anne Rosing Metoden. Læs mere om undervisningsformen her.
BEHANDLING og PLEJEsession: Trænger du til stemmepleje kan du booke behandling hos mig. Enten som enkeltsessioner eller måske som et forløb. Det kan være du akut har mistet din stemme, du oplever smerter/spændinger omkring din strube, hals, nakke. Sessionen kan indholde strube-, nakke-, kæbe- massage, ryg og/eller brystkassebehandling, det aftaler vi ved sessionens begyndelse. Du kan også få instruktion i evt. øvelser, du selv kan arbejde videre med derhjemme efterfølgende.
STEMMEforløb: Hvis du har et specifikt stemmeproblematik eller område, du ønsker at undersøge og arbejde med, anbefaler jeg at starte med et sammenhængende stemmeforløb. Vi tilrettelægger sammen et forløb, som tager udgangspunkt i din historie, din nuværende situation og dine ønsker. Sæt tid af i kalenderen til det, så der er tid til at arbejde mellem sessionerne. Jeg anbefaler at tage de 8 timer over en periode på max. 3 måneder og de 3 sessioner på max én måned.
TRÆNING på hold: Hver onsdag kl. 11-13 i Askeby på Møn. Træningen er baseret på Anne Rosing Metodens sangerkroptræning, som har særlig fokus på krops- og åndedrætsøvelser. Læs mere om træningen, priser og det praktiske herinde: Katrines onsdags kropstræning
Priser:
SPOTsession á 1 time 600 kr. (kan kun købes én gang, læs mere her)
SESSIONER á 1 time 800 kr.
KLIPPEKORT og FORLØB:
3 sessioner á 1 time 2250 kr. købt samlet (750 kr. pr. time)
8 sessioner á 1 time 5600 kr. købt samlet (700 kr. pr. time)
Sted: Undervisningen finder primært sted i mit studie på Møn ved Askeby eller efter særlig aftale i København eller privat.
Afbud: Afbud skal kommunikeres og bekræftes pr. tlf eller sms dagen før en aftale (senest kl. 22.00). Ellers betales fuld pris for sessionen.
Jeg underviser primært på Møn ved Askeby og efter aftale i København eller privat.
Kontakt mig via email, tlf. eller sms for at booke en tid:
Mail: katrine@stemmeeksperten.dk eller mobil +45 31 42 13 24
Jeg er uddannet som stemmelærer på Anne Rosing Instituttet, hvor jeg studerede i årene 2016-2020. Det er et sted, som er dedikeret til den personlige og kraftfulde stemme samt brugen, behandling og vedligeholdelse af denne. Du kan læse meget mere på www.annerosing.dk.
Efterfølgende har jeg undervist på Copenhagen Acting School samt privat.
Jeg er som underviser i stemmebrug primært optaget af stemmens funktion mere end æstetikken og præstationen. Stemmens og kroppens anatomi og fysiologi indgår i undervisningen og danner baggrunden for arbejdet med din stemme. Jeg underviser også et ugentlig hold i krop, sind og åndedrætstræning, som jeg anbefaler til alle som har en stemme og trækker vejret,
Jeg er udover stemmelærer udøvende musiker - heraf min interesse i stemme og stemmebrug. Jeg skriver tekster, komponerer sange og har senest udgivet albummet "Sange tæt på". Lyt til musikken og læs mere på www.katrinekrogrusso.dk
Jeg ejer og driver også en jazzklub på Møn sammen med Paolo Russo, min mand: Se mere her: "Paolo's Jazz Club"
© Zina Zinetti